- Detaljer
Amerikansk Kærhøg i Vejlerne ved Kærup Holme / Kogleaks. Først så jeg den 28. oktober rigtig dårligt på lang afstand fra P pladsen ved Han Vejle. Herfra over til Kærup Holme skjulet hvor der var mange fuglekiggere. Fuglen kom fint ind over Kogleaks søen / Kærup Holme. Så der blev lidt at varme sig på til sidst. Fuglen hører hjemme i Canada og det nordlige USA, så den er kommet noget ud af kurs. Det er første gang at den er spottet i Danmark. Den blev fundet 26. oktober af Henrik Haaning Nielsen.
- Detaljer
Der har på det sidste været arbejdet intenst på hjemmesiden. Den er nu blevet opgraderet til Joomla 4.4 da Joomla 3 ikke længere får sikkerhedsopdateringer. Der er lavet et lidt andet layout men i samme stil som tidligere, dog lidt mere moderne. Inden siden blev lagt ud er der kommet rigtig mange nye billerder ind i galleriet for Danske Fugle. Der er ting der ikke endnu virker helt efter hensigten. Heriblandt hvor der skal sendes mail. Det underlige er at det virker i udviklingsmiljøet. Der vil i den kommende til også blive lavet galleri for min tur til Equador, herunder Galapagos. Håber at der bliver taget godt imod siden.
- Detaljer
Siden maj 2022 har der været observeret Rødvinget Sortstær rund omkring i Nordjylland. Der har været en del diskution om det kunne være Tristams Sortstær. men eksperter siger Rødvinget Sortstær. Fuglen er først set i Skagen, derefter Lønstrup, Løkken, Hirtshals, Sæby og lige for tiden opholder den sig ved Fisk og Grill der ligger på havnen i Frederikshavn. Mens den har været set i Frederikshavn skulle der også være set en ved Jennes Sø i Skagen, så måske der er mere end 1 fugl. Fuglen stammer oprindeligt fra det sydøstlige Afrika, men denne menes at være en undsluppen fugl. Her opholder den sig gerne ved grillbarer.
- Detaljer
Siden 7. oktober er der set Gulhovedet Sanger, Rørsangervej 4 i Agger by. Fuglen hører normalt til i USA og Canada og er kommet helt ud af kurs pga. orkanen Ian. Det er første gang at sangeren er set i Danmark så det er noget af et scoop. Fuglen blev fundet af Jan Drachman. Jeg besøgte fuglen 15. oktober hvor der vel var omkring 30 forbi i den tid jeg var der. Det bliver spændende at følge hvor længe den bliver.
- Detaljer
Siden 2 .marts til 28. april har der været en Sort Ibis i Ribe by ved Ribe Østerå Fugletårn. Jeg besøgte den 19. marts 2022 hvor den var i et vandhul i en Dådyr indhegning. Fuglen var meget tillidsfuld og kom helt ind på 5 meter, med blot et hegn imellem. Sort Ibis er sjælden i Danmark og der har kun været 22 observationer tidligere og i de fleste tilfælde kun en enkelt dag. Fuglen er udbredt i alle kontinenter og nærmeste levested er i det sydlige Euroba.