- Detaljer
Siden 31. juli har der været observeret Sort Stork i Vejlerne. Storken har primært været set i og omkring kanalen ved Kraptårnet. Den har dog også været set omkring Kærup og Han Vejle skjulet. Så det ser ud som om den fouragerer langs med kanalen. Så det bliver spændende at følge hvor længe den bliver her. Den sorte stork holder normalt til i det centrale Europa og Centrale Asien til stillehavskysten. For over 50 år siden var den også almindelig i Danmark, men i dag ses der kun enkelte individer. Da jeg ankom til Krap Tårnet mødte jeg Claus Christian Bøjer som havde været der i 10 minutter og havde set storken i glimt 2 gange. Kort efter kom den flyvende imod tårnet og satte sig i den lille sø der ligger på den anden side af kanalen ud for Krap Tårnet. Her blev den i et minuts tid hvorefter den fløj nogle kilometer i retning af Lund Fjord. Senere mødte jeg en tysker, han kunne fortælle at der havde været set Sort Stork omkring Han Vejle.
- Detaljer
Nu er det igen årstid for at komme ud og se på natravne. Selv har jeg besøgt Aalbæk klitplantage hvor man mener at der holder op imod 25 par til. Derfor skal man nu ikke tro at man kan vide sig sikker på at få nogen at se. Men en stor oplevelse kan det være at tage i klitplantagerne efter solnedgang det er her at der er størst chance for at se og høre dem. Forleden i Aalbæk Klitplantage begyndte de at synge ca. ½ time efter solnedgang og jeg så flere af dem flyve rundt. En særlig oplevelse er det når de kommer tæt på. Jeg havde et par der var så tæt på som et par meter og det er en rigtig underlig fornemmelse at disse helt lydløse flyvere kommer på tæt. Og basker de med vingerne så de klapper kan man blive helt forskrækket selv om man godt ved de kan finde på at gøre det. Der er også rigtig mange skovpibere og der blev hørt en enkelt hedelærke.
- Detaljer
Savisanger er en af de fugle man normalt ikke ser da den ikke er så udbredt herhjemme og lever et skjult liv i rørskoven. Den kan let forveksles med Rørsanger og Flodsanger, men når den synger er den ikke til at tage fejl af med dens helt specielle metalliske snurren. Lige nu kan den ses og høres ved Halkær Sø. Den sang meget og bevægede sig helt frit fremme. Fuglen blev set et par hundrede meter op af stien fra P-pladsen ved Halkær. Der ligger en jolle og der er ligesom et spor ud i søen. Der blev fra samme obs set Blåhals og der var en mere 100 meter længere nede af stien.
- Detaljer
15. april var jeg en tur forbi Rærup Slambassiner. Allerede hvor jeg parkerede kunne jeg høre en Blåhals. Og ganske rigtigt, i et lille vandhul ved gården, hvor der er en del rør og dunpapper sad der en blåhals og sang. Da jeg gik hen imod den hoppede den ned og jeg så den ikke igen. Herefter tog jeg en rute ned langs med fjorden og op langs med hegnet ved Vendsysselværket. Her langs med hegnet var der ikke mindre end 2 blåhals og kort ned af stien tilbage var der endnu en. Så det blev til hele 4 blåhals hvoraf de 3 kunne ses på samme tid. Jo Blåhalsen er kommet for at blive og bliver mere og mere udbredt. Af andre fugle var der 2 rørhøge. 6 gråstrubede lappedykkere. Hvinand, Taffeland, Gråand, Knopsvane, Rørspurv, 5 Rørdrum hørt.
- Detaljer
I dag ville jeg en tur til Vejlerne. Første stop var infocenteret, her var der stort set ingen fugle. Så videre til Hanvejle. Her så jeg kun 3 rørspurve, en del gæs, 1 skægmejse langt væk og så var der nogle Rørdrum der paukede. Herfra til Tømmerbytårnet. Her var der en del gæs og lidt ænder. Så ud fra det besluttede jeg mig or at fortsætte til Roshage. Her gik jeg ud yderst på molen da der ikke slog vand ind over. På vejen derud fil jeg øje på en Lomvie og kunne se at der var en del Suler langt ude. Efter at have stået der lidt kom Sulerne nærmere og til sidst fløj de lige henover.
På vej hjemad kørte jeg forbi Store Vildmose. Her fandt jeg Kongeørnen siddende midt på et grantræ ved fenne 41 på Taffelgårdsvej (Ørnefennevej)