- Detaljer
Siden 10. juni har der været Stendrossel ved Ebeltoft Færgehavn. Fuglen blev fundet af Thomas Hansen fra Aarhus der ikke vidse hvad det var , men smed den ud på Fugle og Natur. Det er blot 9. gang at der er observeret Stendrossel herhjemme. Stendrossel hører normalt hjemme i Sydeuropa og Nordafrika hvor den lever og yngler i klippefyldte områder i højder over 1500m. Når den ses herhjemme er det ofte meget kort, men denne er her endnu 17. juni og ser ud til at have det godt og har et fast overnatningssted i en lille dynge sten. Om dagen furagerer den i området omkring Færgehavnen. Jeg var ude at se den 14. juni hvor min tålmodighed blev sat på stor prøve. Fuglen havde forladt overnatningspladsen 1 time før ankomst. Den blev dog hurtigt genfundet på Færgehavnen, men her forsvandt den 30 sekunder efter jeg ankom og fik kun enkelte billeder bagfra. Der gik 5½ time inden den igen blev fundet ved et stort betonrør og nogle sten hvor der løb ferskvand. Her var fuglen under observation i flere timer og 3 gange kom den helt ud af et buskads for at drikke og kom her tæt på os der studerede den og tog billeder. Så det blev en rigtig god oplevelse.
- Detaljer
Skagen har på det sidste præsteret mange sjældne og gode arter. Selv så jer i søndags Steppeørn som jeg kørte efter da den blev meldt sydgående og jeg var i Skagen. Så jeg skyndte mig at køre ud til en rasteplads lidt før Hulsig og så den her fint vest for vejen hvor den trak sydvest. Steppeørnen var en med en meget slidt fjerdragt og et stort hak i halefjerene. I går så jeg så Dværghejre. Allerede i søndags blev den meldt ud da jeg var på vej hjem fra steppeørnen, så jeg vendte om ved Jerup og var med til at kigge efter den en times tid uden den blev set, Men på vej hjem derfra blev den igen set da jeg nåede Flagbakken men orkede ikke at vende igen da jeg havde været på fuglekig fra tidlig morgen. Mandag var jeg så igen på plads fra 17.45 til 22.00 her blev den hørt vest for skarvsøen og ikke set flyvende i perioden. I går var jeg der igen, også fra 17.45 til 22.15 hvor den blev hørt først vest for skarvsøen. Jeg gik så ud til første platform og kunne her høre den fra omkring 19.15 uden at se at den ankom. lidt senere så jeg den i 3 sekunder hvor den åbenbart havde haft en flyvetur mod nord og kom ind til søen hen over buskene og satte sig til at pauke igen. 5 minutter senere lettede den og tog en flyvetur rundt i den vestlige ende hvor den blev set fint dog på nogen afstand. Herefter ikke set flyvende igen men konstant paukende. Ellers har der i Skagen været Karmindompap, Drosselsanger(er der stadig), Busksanger, Lundsanger, Lille Sejler, Dværgørn, Høgeørn, Rosenstær, Citronvipstjert, Lille Rørvagtel, Lille Fluesnapper, Ellekrage (Set af få), Sort Glente, Kongeørn, Slangeørn, Lille Skrigeørn, Pirol, Biæder, Aftenfalk, Grøn sanger, Sibirisk Gransanger, Nordlig Blåhals.
- Detaljer
Skal der findes Natugle er det nu de skal findes inden der kommer for mange blade. Natuglen er en af vores almindeligste ugler og der er sikkert mange flere af dem derude end man tror da de kan være svære at få øje på. På denne årstid ynder de at komme frem i solen for at få lidt varme, men er der den mindste forstyrrelse gemmer de sig, og der behøver ikke at være ret meget plads for at de kan være i et hul i et træ. Så se godt efter. For tiden har jeg set Natugle ved Bangsbo, Slotved Skov samt Sæbygård Skov.
- Detaljer
Skal man lede efter grønspætter er det nu det sker. Der er endnu ikke kommet blade på træerne og når først de er der, kan det være svært at finde dem. Grønspætten er en meget sky fugl så der skal holdes en vis afstand til dem hvis man spotter hvor de vil have rede. Ind til nu har jeg spottet dem ved Dronninglund Slot / Øster Mølle, Sæbygård Skov (måske 2 par), Slotved Skov (2 par). Derudover er de meldt ud ved Skindbjerglund. Men de er helt sikkert flere steder, og det er ikke til at tage fejl af når de kalder som kan høres langt væk.