- Detaljer
For 3 dage siden dukkede der en stor skrigeørn op i Skagen. I dag var jeg taget derop. På plads i Nedermose kl. 08.30 og 08.42 lettede den omkring masten eller i hvert fald i den retning. Stor Skrigeørn kendes ved at dækfjerene på undersiden er mørkere brune end svingfjerene. Ørnen holder normalt til i den nord – østlige del af Europa og det centrale Asien. Den ses af og til på træk herhjemme. I dag var den flittigt på vingerne. i første omgang havde jeg den under opsyn ½ time og den kom direkte over Nedermose dog i anselig 3 gange og i alt så jeg den vel 6 gange.
- Detaljer
For tiden er der Mellemflagspætte ved Gråsten Dyrehave / Slotspark. Fuglen eller snarere fuglene skal efter sigende have været i området siden november 2016 og skulle i 2018 have haft 3 unger, Jeg så dog kun en af fuglene da jeg var på besøg her i området. Turen var planlagt til følgende. Først Mellemflagspætte i Gråsten, Kirkeugle i Føvling, Kohejre ved Filsø og så til slut Halsbåndtroldand ved Skjern Enge. Så afgang klokken 6 og ankomst ved Gråsten Slot 9.30. Her var Mellemflagspætten lige blevet set men var nu væk. Så i gang med at søge. 10.32 blev den meldt ud, men da jeg 5 minutter senere nåede derhen var den væk igen, de havde stået og fotograferet og kigget og først meldt den ud 20 minutter efter. Nå men nu skulle den store tålmodighed på prøve og var lige ved at opgive. Så faldt jeg i snak med en der skulle til Svalbard i juni, sjovt nok kunne jeg så oplyse ham det skal jeg også, så ham møder jeg igen. Men nu blev den igen meldt ud tæt ved Gråsten Slot så af sted det gik, og denne gang fik jeg den set fint og også taget nogle dokumentations foto af den, og havde egentlig stillet mig tilfreds med det for skulle jo gerne nå flere fugle. Så tilbage til bilen og tjekke tid til Kohejren. Her ville jeg først kunne være 16.45 så det opgav jeg og besluttede mig for at gå tilbage og se efter Mellemflagspætten igen. Efter at have gået området igennem ville jeg så kigge en masse ænder efter og pludselig kom spætten og satte sig tæt ved. Så her fik jeg nogle brugbare billeder af den. Men den første plan holdt ikke. Men et spændende sted som jeg helt sikkert vil besøge igen en gang.
- Detaljer
For tiden opholder der sig sig en Mongolsk Piber i klitterne ved Nordstrand i Skagen. Den er mest observeret i yderste klitrække ca. 700 m øst for p-pladsen for enden af Batterivej. Fuglen blev fundet 16. november af Rolf Christensen. Jeg var oppe at se fuglen 18. november hvor jeg ved ankomst mødte Poul Henrik Pedersen og Erik Christophersen. Vi slog følge og gik sammen østfra i klitterne pga. vinden. Her så vi den lette flere gange og vi fik alle billeder af fuglen. Umiddelbart så de fine ud på kameraet, men da jeg kom hjem blev jeg noget skuffet, men der var da enkelte brugbare billeder. Den er i skrivende stund stadig på plads i Skagen
- Detaljer
I perioden 17. til 28. oktober opholdt der sig en Ellekrage ved Sårup. Jeg tog derned 20. oktober i håb om at den stadig opholdt sig der, og det gjorde den. Der var mange biler der og vi var vel omkring 20 der da jeg ankom og i alt vil jeg tro at der var omkring 50 forbi mens jeg var på stedet. Fuglen opholdt sig fortrinsvis i nogle træer langs vejen lige hvor der var p-plads. Får at få den i medlys måtte vi gå lidt ned af en sti og havde da fuglen fint på omkring 50 meters afstand. Det er bare en rigtig flot fugl som så ud til at have det fint. Så at den spiste frøer og biller.
- Detaljer
Stillehavslom. Er en lom art der ikke tidligere er set i Danmark og derfor er en ny art for landet. Fuglen blev fundet mandag den 13. august af Troels Eske Ortvad der er frivillig ved Skagen Fuglestation. Den holder normalt til i det nordlige Canada, Alaska og Sibirien og overvintrer på Nord Amerikas stillehavskyst. Det bliver spændende hvor længe den bliver i Skagen.