HøgeugleI dag stod den på Høgeugle. I går havde jeg set at der var meldt en ud på Dofbasen. Så tidligt ud af fjerene. Lidt hurtig morgenmad og brygge en kande kaffe til turen. Da jeg ankom til området mødte jeg omkring 10 der også var ude efter fuglen, Men ingen havde set den. På et tidspunkt gik rygtet at der var en der havde set den, men var blot kørt hjem uden at videregive i hvilket område den var. Han blev kontaktet og fortalte at den var fløjet mod nordvest fra hvor han havde stået. Jo tak, men hvor var det lige. Nå men vi begyndte at sprede os og gennemgå området. Dette dog uden held, og vi håbede nu at den ville komme ud til det område hvor den havde været dagen før. Ved 11.30 tiden blev der inde fra skoven råbt "Her er den" og Torben Laursen havde spottet den i toppen af et træ. Da vi ankom fløj den over til et andet træ hvor den blev siddende i over 2 timer. Sidst på dagen ankom Rolf Christensen sammen med TV2 Nord der filmede uglen. Herefter fløj uglen lidt rundt og længere ind i skoven. Herefter forlod jeg stedet. En rigtig flot og godmodig fugl som vi kunne komme utrolig tæt på.