Kort over GambiaFra 2. til 16. december var jeg på fugletur til Gambia sammen med Mogens Neergaard. Bortset fra turen frem og tilbage hvor vi blev forsinket har det været en rigtig skøn tur. Vi har besøgt stederne Kartung, Sun Beach Village, Tanji, Marakissa, Farasuto, Tendaba camp samt Abuko. Derudover er området omkring vores hotel i Kotu - Bakotu blevet gennemgået flere gange. Der blev set 229 fuglearter på turen. På hotellet var der 2 restauranter hvor man spiste rigtig godt samt pool. Stranden lå tæt på omkring 150m med den fineste badestrand i Atlanterhavet hvor vi da også blev dyppet. På turen er der taget 6500 billeder. Skal man finde et sikkert solsted er dette bare perfekt. Temperatur over 30 grader hver dag og en dagslænge på omkring 12 timer, men til at holde ud ved kysten. Et sted man gerne vil besøge igen en anden gang. Det eneste der kan være lidt negativt er at man ofte bliver antastet. Alle vil være ens bedste ven, alle guider vil have fat i en og mange har noget de vil sælge. Det kan da også være hyggeligt med kontakten og ofte falder man i snak med de samme flere gange. Utrolig nok var der flere der havde tilknytning til Danmark. En havde boet i Danmark i 20 år og talte dansk flydende, en pige vi mødte på stranden havde været i Danmark 7 gange da hendes forældre boede her. Ellers er der mange der bare kan lidt ”turist dansk”.
Vi brugte Alieu Ceesay som guide da Mogens på 4 tidligere ture havde brugt ham med stor tilfredshed.
Herunder følger en detaljeret dagsrapport over turen.

Mogens og AlieuMandag 2. december.
Turen begyndte mandag formiddag hvor vi skulle med flyveren fra Aalborg kl. 10.30. Da jeg hentede Mogens i Aalborg kom en sms om at flyet fra Kastrup til Gambia var 2 timer forsinket pga. tekniske problemer. Turen fra Aalborg gik fint og vi ankom 10 minutter før tid. Mens vi ventede i Kastrup kom en ny besked om at flyet vil være yderligere forsinket til kl. 18.20. Senere er flyet så blevet aflyst og vi skal med et andet fly næste morgen tidlig kl. 08.00 DK9816. Samtidig kunne vi kontakte Aviator der ville hjælpe med overnatning. Hrmm, Aviator – hvor finder man lige dem. Ud at Google men kunne ikke rigtig finde noget. Havde dog set at der var noget der hed Aviator Lunchers i lufthavnen, så vi spurgte der. De mente at det måtte være ved Tranfer Service i Terminal 2, hvilket også viste sig at være rigtigt, kunne de da ikke bare have skrevet det. Så her blev vi henvist til Bella Sky hvor vi boede på øverste etage på rejseselskabets regning med aftensmad, der bestod af en burgermenu og transport.

Tirsdag 3. december.
Her stod vi tidligt op og var klar til transport til lufthavnen kl. 05.30. I lufthavnen kom vi fint igennem checkin men blev afvist ved kontrollen før security da der var fejl i boardingpasset. Så ind til ny checkin og så lykkedes det at komme til Security og ud til gaten. Her blev vi forsinket i 45 minutter. I flyet var der masser af plads, næsten en sæderække pr. mand og det viste sig at der var nogle der var kommet af sted med et andet fly dagen før. Bla. mødte vi en privat gruppe af DOF’ere der skulle på fugletur og som vi hilste på flere gange undervejs. Vi landede i Banjul i Gambia kl. 14.30 og ca. en time senere ankom vi til vores hotel Bakotu. Kort efter kom vores guide og vi gik lidt rundt i området omkring broen og stierne syd for hotellet. Herefter fik vi vores aftensmad der bestod af en kyllingeret. Kl. 19.00 mødtes vi igen med vores guide for at lave den endelige planlægning for turen. Så her blev lagt planer for besøg i de forskellige områder samt en endelig pris.

Violet TuracoOnsdag 4. december.
Vi mødtes med guiden kl. 8 efter morgenmad og igen var det lokalområdet syd for hotellet der blev kigget ud. Vi fik også et par gange hilst på gruppen fra DOF. Til middag var vi ene igen og efter en fin frokost var vi ude og se på hotellets 2 fuglepladser. Her fik vi set fugle, 5 aber og 3 egern. Herefter tog vi en tiltrængt dukkert i poolen. Den nød vi så meget at vi kom for sent til aftalen med guiden kl. 16. Igen gik vi rundt i området. Denne gang nord for hotellet ud gennem en golfbane. Til aften fik vi Rochefort bøf i Captains Table, moms. Efter bedste evner havde vi nu set ca. 84 arter fugle. Internettet var dog noget ustabilt og flere gange måtte jeg opgive at komme på.

Torsdag 5. december.
Igen i dag var vi ude i nogle af de samme områder som i går, dog uden guide. Først i området sydøst for hotellet og vi var ude omkring 4 søer som krævede entre på D50 pr person - i alt 7 kr. Over middag tog vi til stranden og badede i Atlanterhavet. Temperaturen i vandet var fin, dog var der mange kraftige bølger. Herefter gik vi i poolen for så igen at kigge fugle fra kl. 16 som gik i det sydlige områder. Til aftensmad fik vi benløs kylling, til frokost henholdsvis kylling og Ladyfish til mig. Maden fejler absolut intet. Det blev blot til 11 nye arter denne dag. Heraf nogle fine sangere.

Yellow-Billed OxpeckerFredag 6. december.
Vi blev hentet af guiden kl. 7 og kørte til Kartung. Efter at have gået lidt rundt og spottet de første fugle indtog vi vores medbragte morgenmad. Herefter gik vi området igennem for til sidst at gå langs stranden for at kigge vadefugle og så her bla. oksepikker, præstekraver og biæder. På et tidspunkt opdage vi at der manglede en gummiring på mit scoop, så guiden og jeg gik i vores fodspor tilbage til bilen. Den var heldigvis faldet af i bilen, men resten af turen sad den ret løst. Herfra tog vi til Sun Beach Village for at nyde en buffet til frokost. Herfra videre til Tanji som er en fiskerby ved kysten, hvor vi gik hen over fiskeaffald. Her var der en del måger samt en blå glente. Desværre fløj den blå glente kort efter og det var den eneste vi så på turen. Efter vi kom tilbage til hotellet satte vi vores fodtøj udenfor, heldigvis for det for de stank virkelig af fisk.

Lørdag 7. december.
Denne dag tog vi den med ro. Morgenmad 7.30 og igen kiggeri efter fugle i lokalområdet. Over middag sad vi og slog mave med udsigt fra et view med liggestole på hotellet. Herefter var det så tid til geocaching hvor der var en 300m fra hotellet. Vi endte i et shopping område og inden længe lød det: are you looking for the box – I can show you. Så vi fulgte efter den flinke mand og endte i en shop i et område med mange små butikker, hvor en af varerne blev flyttet og bagved denne var den. Cachen blev her logget. Nå men den flinke mand skulle så vise os sin butik som bla. var med træudskæringer, så det endte med at jeg bestilte en Violet Turaco som træfigur. Det var med spænding at der blev afleveret et depositum, for mon man nogensinde så figuren som det blev aftalt kunne hentes om tirsdagen. Dagen sluttede med aftensmad på et tidligere Spies hotel, nu er det kun restauranten der er åben. Vi sad der som de eneste og fik først en starter bestående af noget brød og derefter pizza.

Long-tailed NightjarSøndag 8. december.
Dagen gik med fuglekiggeri i området omkring hotellet.

Mandag 9. december.
Turen gik denne dag til Marakissa - Kingfisher's Lodge hvor vi var på bådsejlads i en lille båd til 3 i en times tid. Herefter var vi rundt i området og til middag tog vi tilbage hertil for at spise frokost. Her fik vi barracuda. Senere var vi i Farasuto hvor vi så ugler - natravne og en masse småfugle samt aber.

Tirsdag 10. december.
I dag var det igen lidt fugle kiggeri omkring hotellet. Tror at vi er ved at have det støvsuget for nye arter for det blev ikke til mange. Dette var dagen hvor vi første gang hilste på Anja og hendes datter Emilie som var ankommet aftenen før.

Tendaba Camp nr. 16Onsdag 11. december.
I dag gik turen mod Tendaba. På vej dertil gjorde vi flere holdt. 1. holdt lige før Sotokoi hvor vi var omkring 1½ time. Derfra til en bro ved Kafuta  her så vi bla. Long Crested Eagle og Palm-nut Vulture. Herfra videre til Bessi 10.40, Kampant 11.30, Nyantempo 12.15, Afonkuli Kunda 13.15 omkring 14.15 kørte vi det sidste stykke til Tendaba. Her var der problemer da vi skulle checke ind og vi kunne ikke få de værelser som der var booket i forvejen. Det viste sig at det var ejerens søn der havde taget imod bestillingen men havde fået lavet en fejl. Så Mogens og jeg fik hytte 16 med en støbt ¾ seng. Toilet, bruser samt håndvask virkede ikke og der var kun sporadisk strøm. Efter vi havde fået værelserne gik vi ud på tur i området, her fik jeg ikke stillet camera indstillingerne væk fra Manuelt 1/1600 auto ISO så alle billeder blev mørke. DOF boede her i samme periode, samt en stor gruppe Hollændere der også boede på vores hotel. Til aften var der buffet der bestod af kylling og 2 slags fisk. Jeg tog lidt af det hele.

Torsdag 12. december.
Til morgen var jeg ikke mange sure sild værd. Jeg havde ikke sovet, havde tynd mave og under morgenmaden fik jeg kvalme og måtte på toilettet igen. En fra DOF gruppen var også meget dårlig og blev i lejren hele dagen. Jeg var med på turene som i dag gik til et område nord for Wurokang 8.25, Øst for Batelling 11.25, Nord øst for Wurokang 12.15 hvor vi så Abyssinian Ground Hornbill. Herefter var vi tilbage i Tendaba hvor vi fik frokost og andre værelser. Efter frokosten fik vi 2 timer til at slappe af i og de blev med det samme omsat til 2 timers søvn. Herefter var vi ude ved et fugletårn i et vådområde. Her var der ikke meget at se, men så dog igen Long Crested Eagle samt Hærfugl. Herefter tog vi tilbage til Tendaba lejren, gennemgik dagens fugle for at afslutte igen med buffet, bestående af noget kylling, fisk samt oksekød. Mon lige jeg sprang over fisken. 

Abyssinian Ground HornbillFredag 13. december.
Efter morgenmaden stod den på sejlads hvor vi sejlede over på den anden side af Gambia floden og op i nogle af bifloderne. Da DOF gruppen var med en anden båd der kom først af sted tog vi en mindre biflod. Flere gange måtte vi vente på at tidevandet steg for at kunne sejle videre. Desværre så vi ikke så mange nye arter og fik ikke set alle dem som vi havde forventet. Dem fra DOF gruppen havde set meget mere. Største hit var nok White-backed Night Heron der var godt skjult og så en koloni af Great Cormorant og så var der lige en krokodille. Herefter checkede vi ud fra Tendaba lejren og med vores bestilte sandwich tog vi til holdt ved Jataba hvor Mogens fik øje på en Abyssinian Ground Hornbill han, der gik ude på en mark. Den blev meldt ud til en af guidens kollegaer og også DOF gruppen fik den at se. Det viste sig at der også var en hun i området. Herfra gjorde vi holdt ved Kalagi 13.40, Afonkuli Kunda 13.50, Kampant 14.55. Vi gjorde også ophold ved Pirang Bolong Lodge da vores guide gerne ville se om det var noget der kunne bruges i stedet for Tendaba Camp. Her var mulighed for 31 gæster, toilet, vand og strøm fungerer. Herfra tilbage til Bakotu Hotel.

Lørdag 14. december.
I dag har der ikke været meget fugle kiggeri. Var lige en tur på egen hånd henne forbi broen om formiddagen og ude af den sædvanlige sti. Fik nogle brugbare billeder af gengangere. Var over middag med Anja, Emile, Emil og hans kone samt Mogens nede på stranden og fik friskpresset juice til D100. Herefter gik Mogens Anja og jeg over på det gamle Spies hotel og fik kaffe, resten gik på indkøb i de små boder.


Klaass CuckooSøndag 15. december.
Turens sidste udflugter. Turen gik efter morgenmaden til Abuko hvor vi var kl. 8. Dette var et område som jeg havde set meget frem til. Dog blev jeg noget skuffet. Der blev da godt nok set nye arter men havde forventet mange flere fugle her. Den første 1½ time så vi næsten intet. Vi var her til 12.30. Herefter kørte vi hjem til vores guide der bor tæt på Turejeng. Her fik vi set hvordan han boede sammen med hele hans familie bestående af hans far, kone og 6 børn, bror med hans børn samt mere familie. Vi havde købt en kæmpe pose slikkepinde samt noget vingummi, og det kan nok være at der bare blev ved med at dukke børn op der skulle have en slikkepind. Efter at have hilst på dem kom der et stort fad ind der var fyldt med ris i bunden, der var kartoffler, gulerødder, noget meget stærkt som han ikke synes vi skulle smage og så en barracuda fisk. Det smagte rigtig fint. Herefter blev der lavet te som var en lille kop stærk te med sukker i. Det var noget som blev lavet af den ældste søn der var hjemme, den smagte rigtig godt.
Herefter tog vi ud i det lokale område ud mod stranden, hvor der var et vådområde. På et par timer fik vi vel omkring 6 nye arter her så det var en rigtig fin afslutning, hvorefter vi blev kørt tilbage til hotellet.
Til aftensmaden var vi på Captains Table sammen med Anja og Emilie. Her fik jeg en god bøf og mit eneste glas rødvin på hele turen.

Hotel BakotuMandag 16. december.
I dag var vi blot fuglemæssigt nede omkring broen hvor vi hilste på vores guide og aftalte at han kunne kigge forbi kl. 16 hvor vi ville tage afsked med ham.
10.30 havde vi lovet Anja og Emilie at vise dem foderstedet for gribbene og glenterne.
Herefter skulle der pakkes da vi skulle ud af værelserne kl. 12.
Senere stod den på sen frokost sammen med Anja og Emilie omkring 14.45
Bussen kom kl. 17 og da der ikke var nævneværdig trafik var vi hurtigt ude i lufthavnen.
Her skulle vi afrejse kl. 22 fra Banjul.
Nå, men flyet var forsinket, dog kom vi af sted med kun 45. minutters forsinkelse.
Kort før Helsinki fik vi at vide at vi skulle skifte fly, det ville foregå hurtigt da vi ville få samme pladser i et andet da det var et lignende fly. Nå, men ud af flyet, ind igennem paskontrol og ny security for til sidst at skulle checke ind igen med nye pladser. Herefter sad vi og ventede i flyet i lang tid uden at der skete en dyt, på et tidspunkt fik vi så en sandwich og kaffe, og så kunne vi godt regne ud at den var helt gal. Forklaringen var at al vores bagage skulle screenes igen.
Så vi blev nødt til at kontakte SAS for at få udsat flyvningen fra Kastrup til Aalborg da vi kun kunne tage en forsinkelse på 2 timer hvilket ikke var billigt. 3 timer forsinket ankom vi Kastrup.
Så vi ankom til Aalborg lidt over kl. 15 den 17. december.
Men bortset fra transporten frem og tilbage har det været e rigtig skøn tur.
Tak til Mogens for at åbne øjnene for dette sted og introducere mig fint dertil, samt vores samvær.
Også tak til Alieu Ceesay for at være guide på turen.

Deltagere:
Mogens Neergaard
Brian C. Skræm

Guide:
Alieu Ceesay

Fugleliste. Angivet med hvor de er set første gang:

 African Darter3. -  5. december – Bakotu Hotel - Kotu Stream - Fajara golfbane
Little Grebe - (Tachybaptus ruficollis) - Lille Lappedykker
Pink-backed Pelican - (Pelecanus rufescens) - Rødrygget Pelikan
Long-tailed Cormorant - (Phalacrocorax africanus) - Rørskarv
African Darter - (Anhinga rufa) - Slangehalsfugl
Squacco Heron - (Ardeola ralloides) - Tophejre
Cattle Egret - (Bubulcus ibis) - Kohejre
Black Heron - (Egretta ardesiaca) - Skyggehejre
Western Reef Heron - (Egretta gularis) - Revhejre
Little Egret - (Egretta garzetta) - Silkehejre
Great Egret - (Ardea alba) - Sølvhejre
Grey Heron - (Ardea cinerea) - Fiskehejre
Purple Heron - (Ardea purpurea) - Purpurhejre
Grey KestrelSacred Ibis - (Threskiornis aethiopicus) - Hellig Ibis
White-faced Whistling Duck - (Dendrocygna viduata) - Nonnetræand
Hooded Vulture - (Necrosyrtes monachus) - Hættegrib
Black Kite - (Milvus migrans) - Sort Glente
Yellow-billed Kite - (Milvus aegyptius) - Gulnæbbet Glente
African Harrier Hawk - (Polyboroides typus) - Afrikansk Klatrehøg
Shikra - (Accipiter badius) - Shikra
Grey Kestrel - (Falco ardosiaceus) - Grå Tårnfalk
Lanner Falcon - (Falco biarmicus) - Lannerfalk
Double-spurred Francolin - (Francolinus bicalcaratus) - Stribet Frankolin
Black Crake - (Amaurornis flavirostra) - Sort Rørvagtel
African Jacana - (Actophilornis africanus) - Afrikansk Bladhøne
Black-winged Stilt - (Himantopus himantopus) - Himantopus
Senegal Thick-kneeSenegal Thick-knee - (Burhinus senegalensis) - Senegaltriel
Little Ringed Plover - (Charadrius dubius) - Lille Præstekrave
Common Ringed Plover - (Charadrius hiaticula) - Stor Præstekrave
African Watted Lapwing - (Vanellus senegallus) - Savanne Lapvibe
Spur-winged Lapwing - (Vanellus spinosus) - Sporevibe
Whimbrel - (Numenius phaeopus) - Småspove
Eurasian Curlew - (Numenius arquata) - Storspove
Common Redshank - (Tringa totanus) - Rødben
Common Greenshank - (Tringa nebularia) - Hvidklire
Green Sandpiper - (Tringa ochropus) - Svaleklire
Wood Sandpiper - (Tringa glareola) - Tinksmed
Common Sandpiper - (Actitis hypoleucos) - Mudderklire
Laughing Dove - (Spilopelia senegalensis) - Palmedue
Rose-ringed ParakeetSpeckled Pigeon - (Columba guinea) - Guineadue
Rock Dove - (Columba livia) - Klippedue
Red-eyed Dove - (Streptopelia semitorquata) - Rødøjet Skoggerdue
African Mourning Dove - (Streptopelia decipiens) - Guløjet Skoggerdue
Vinaceous Dove - (Streptopelia vinacea) - Sahelskoggerdue
Rose-ringed Parakeet - (Psittacula krameri) - Alexanderparakit
Senegal Rarrot - (Poicephalus senegalus) - Senegalpapegøje
Violet Turaco - (Musophaga violacea) - Violturako
Western Grey Plantain-eater - (Crinifer piscator) - Vestlig Larmfugl
Great Spotted Cuckoo - (Clamator glandarius) - Skadegøg
Didric Cuckoo - (Chrysococcyx caprius) - Guldgøg
Senegal Coucal - (Centropus senegalensis) - Sporegøg
Pearl-spotted Owlet - (Glaucidium perlatum) - Plettet Spurveugle
Malachite KingfisherLittle Swift – (Apus affinis) - Lille Sejler
African Palm Swift - (Cypsiurus parvus) - Afrikansk Palmesejler
Barn Swallow - (Hirundo rustica) - Landsvale
African Pygmy Kingfisher - (Ispidina picta) - Afrikansk Dværgisfugl
Malachite Kingfisher - (Corythornis cristatus) - Malakitisfugl
Blue-breasted Kingfisher - (Halcyon malimbica) - Malimbicaisfugl
Woodkand Kingfisher - (Halcyon senegalensis) – Skovisfugl
Pied Kingfisher - (Ceryle rudis) - Gråfisker
Giant Kingfisher - (Megaceryle maxima) - Kæmpestødfisker
Little Bee-eater - (Merops pusillus) - Dværgbiæder
Blue-bellied Roller - Coracias cyanogaster) - Hvidhovedet Ellekrage
Broad-billed Roller - (Eurystomus glaucurus) - Brednæbbet Ellekrage
Green Wood-hoopoe - (Phoeniculus purpureus) - Purpurskovhærfugl
Western Red-billed HornbillWestern Red-billed Hornbill - (Tockus kempi) – Ikke fundet dansk navn
African Grey Hornbill - (Lophoceros nasutus) - Grå Toko
Yellow-fronted Tinkerbird - (Pogoniulus chrysoconus) - Gulpandet Tinkerfugl
Bearded Barbet - (Lybius dubius) - Saheltandskægfugl
Fine-spotted Woodpecker - (Campethera punctuligera) - Småplettet Spætte
Wire-tailed Swallow - (Hirundo smithii) - Trådhalesvale
Red-chested Swallow - (Cecropis semirufa) - Rødhalset Svale
Yellow Wagtail - (Motacilla flava) - Gul vipstjert
Common Bulbul – (Pycnonotus barbatus)  - Berberbulbul
European Reed Warbler - (Acrocephalus scirpaceus) - Rørsanger
Common Chiffchaff - (Phylloscopus collybita) - Gransanger
Western Bonelli’s Warbler - (Phylloscopus bonelli) - Bjergløvsanger
Western Olivaceous Warbler - (Iduna opaca) - Vestlig Bleg Gulbug
Oriole WarblerOriole Warbler - (Hypergerus atriceps) - Pirolsanger
African Paradise Flycatcher - (Terpsiphone viridis) - Afrikansk Paradismonark
Common Wattle-eye - (Platysteira cyanea) - Brunstrubet Lapøje
Scarlet-chested Sunbird - (Chalcomitra senegalensis) - Skarlagenbrystet Solfugl
Beautiful Sunbird - (Cinnyris pulchellus) - Langhalet Pragtsolfugl
Splendid Sunbird - (Cinnyris coccinigastrus) - Violethovedet Pragtsolfugl
Yellow-crowned Gonolek - (Laniarius barbarus) - Fløjtegonolek
Fork-tailed Drongo - (Dicrurus adsimilis) - Gaffelhalet Drongo
Pied Crow - (Corvus albus) - Broget Krage
Piapiac - (Ptilostomus afer) - Pia-piak
Purple Glossy Starling - (Lamprotornis purpureus) - Purpurglansstær
Bronze-tailed Starling - (Lamprotornis chalcurus) - Bronzehaleglansstær
Greater Blue-eared Starling - (Lamprotornis chalybaeus) - Blåøret Glansstær
Yellow-fronted TinkerbirdLesser Blue-eared Starling - (Lamprotornis chloropterus) - Miomboglansstær
Long-tailed Glossy Starling - (Lamprotornis caudatus) - Langhalet Glansstær
Village Weaver - (Ploceus cucullatus) - Stor Maskevæver
Northern Red Bishop - (Euplectes franciscanus) - Sortisset Orangevæver
Red-cheeked Cordon-bleu - (Uraeginthus bengalus) - Sommerfuglefinke
Red-billed Firefinch - (Lagonosticta senegala) - Senegalamarant
Bronze Mannikin - (Lonchura cucullata) - Skadefinke
(97 arter)

6. december. Kartung - Sun Beach Village - Tanji
Great Cormorant - (Phalacrocorax carbo) - Skarv
Black-headed Heron - (Ardea melanocephala) - Sorthovedet Hejre
Spur-winged Goose - (Plectropterus gambensis) - Sporegås
Osprey - (Pandion haliaetus) - Fiskeørn
White-fronted PloverBlack-shouldered Kite - (Elanus caeruleus) - Blå Glente
Lizard Buzzard - (Kaupifalco monogrammicus) - Øglehøg
Dark Chanting Goshawk - (Melierax metabates) - Mørk Sanghøg
Purple Swamphen - (Porphyrio porphyrio) - Sultanhøne
Eurasian Oystercatcher - (Haematopus ostralegus) - Strandskade
White-fronted Plover - (Charadrius marginatus) - Sandpræstekrave
Grey Plower - (Pluvialis squatarola) - Strandhjejle
Bar-tailed Gotwit - (Limosa lapponica) - Lille Kobbersneppe
Sanderling - (Calidris alba) - Sandløber
Dunlin - (Calidris alpina) - Almindelig ryle
Ruddy Turnstone - (Arenaria interpres) - Stenvender
Lesser Black-backed Gull - (Larus fuscus) - Sildemåge
Grey-headed Gull - (Chroicocephalus cirrocephalus) - Gråhovedet Måge
Grey-headed GullCaspian Tern - (Hydroprogne caspia) - Rovterne
Royal Tern - (Thalasseus maximus) - Kongeterne
Gull-billed Tern - (Gelochelidon nilotica) - Sandterne
Four-banded Sandgrouse - (Pterocles quadricinctus) - Firebåndet Sandhøne
Blue-spotted Wood Dove - (Turtur afer) - Stålpletdue
Black-billed Wood Dove - (Turtur abyssinicus) - Sortnæbbet Stålpletdue
Namaqua Dove - (Oena capensis) - Namaquadue
Blue-cheeked Bee-eater - (Merops persicus) - Grøn Biæder
Abyssinian Roller - (Coracias abyssinicus) - Savanneellekrage
White Wagtail (Brian) - (Motacilla alba) - Hvid vipstjert
Brown Babbler - (Turdoides plebejus) - Plebajlarmdrossel
Yellow-billed Oxpecker - (Buphagus africanus) - Gulnæbbet Oksehakker
Northern Grey-headed Sparrow - (Passer griseus) - Gråhovedet Spurv
Little Bee-eater(30 arter)

7. december. Bakotu Hotel - Kotu Stream
Sandwich Tern - (Thalasseus sandvicensis) - Splitterne
Grey Woodpecker - (Dendropicos goertae) - Gulbuget Askespætte
Tree Pipit (Brian) - (Anthus trivialis) - Skovpiber
White-crowned Robin Chat - (Cossypha albicapilla) - Savannedrosselsanger
Tawny-flanked Prinia - (Prinia subflava) - Almindelig Prinia
Red-winged Warbler (Foto) - (Prinia erythroptera) - Kastanjevinget Prinia
Yellow-billed Shrike - (Corvinella corvina) - Gulnæbbet Tornskade
Woodchat Shrike (Mogens) - (Lanius senator) - Rødhovedet Tornskade
House Sparrow - (Passer domesticus) - Gråspurv
White-billed Buffalo Weaver - (Bubalornis albirostris) - Hvidnæbbet Bøffelvæver
Yellow-billed ShrikeVillage indigobird - (Vidua chalybeata) - Atlaskfinke
(11 arter)

8. december. Bakotu Hotel - Kotu Stream
Hammerkop - (Scopus umbretta) - Hammerhoved
Palm-nut Vulture - (Gypohierax angolensis) - Palmegrib
Common Moorhen - (Gallinula chloropus) - Grønbenet Rørhøne
Buff-spotted Woodpecker - (Campethera nivosa) - Hvidplettet Spætte
Little Greenbul - (Eurillas virens) - Lille Grønbulbul
(5 arter)

9. december. Marakissa - Farasuto
Black-crowned Night Heron - (Nycticorax nycticorax) - Nathejre
Green-backed Heron - (Butorides virescens) - Krabbehejre
Greater Painted-snipeGreater Painted-snipe - (Rostratula benghalensis) - Broget Riksesneppe
African Wood Owl - (Strix woodfordii) - Afrikansk Natugle
Greyish Eagle Owl - (Bubo cinerascens) - Grå Hornugle
Long-tailed Nightjar - (Caprimulgus climacurus) - Langhalet Natravn
Standard-winged Nightjar - (Caprimulgus longipennis) - Standardvinge
Swallow-tailed Bee-eater - (Merops hirundineus) - Svalehalebiæder
Spotted Honeyguide - (Indicator maculatus) - Spættet Honninggøg
Cardinal Woodpecker - (Dendropicos fuscescens) - Kardinalspætte
Yellow-throated Leaflove - (Atimastillas flavicollis) - Gulstrubet Grønbulbul
African Thrush - (Turdus pelios) - Afrikansk Drossel
Blackcap - (Sylvia atricapilla) - Munk
Northern Black Flycatcher - (Melaenornis edolioides) - Sort Fluesnapper
Red-bellied Paradise Flycatcher - (Terpsiphone rufiventer) - Rødbuget Paradismonark
Standard-winged NightjarBlackcap Babbler - (Turdoides reinwardtii) - Sorthovedet Larmdrossel
Green-headed Sunbird - (Cyanomitra verticalis) - Gråbuget Solfugl
Variable Sunbird - (Cinnyris venustus) - Savannesolfugl
Copper Sunbird - (Cinnyris cupreus) - Kobbersolfugl
Black-necked Weaver - (Ploceus nigricollis) - Sortnakket Væver
Orange-cheeked Waxbill - (Estrilda melpoda) - Orangekindet Astrild
Black-rumped Waxbill - (Estrilda troglodytes) - Gråastrild
(22 arter)

10. december. Bakotu Hotel - Kotu Stream
Northern Crombec - (Sylvietta brachyura) - Okkercrombec
(1 art)

11. december. Tendaba
Brown Snake EagleIntermediate Egret - (Ardea intermedia) - Mellemhejre
African White-backed Vulture - (Gyps africanus) - Hvidrygget grib
Beaudouin’s Snake Eagle - (Circaetus beaudouini) - Sahelslangeørn
Brown Snake Eagle - (Circaetus cinereus) - Mørk slangeørn
Long-crested Eagle - (Lophaetus occipitalis) - Topørn
Red-necked Falcon - (Falco chicquera) - Rødhovedet dværgfalk
African Green Pigeon - (Treron calvus) - Papegøjedue
Bruce’s Green Pigeon - (Treron waalia) - Gulbuget Papegøjedue
Brown-necked Parrot - (Poicephalus fuscicollis) - Brunnakket Papegøje
Mottled Spinetail - (Telacanthura ussheri) - Baobabtornhalesejler
European Bee-eater - (Merops apiaster) - Biæder
Rufous-crowned Roller - (Coracias naevius) - Blåvinget ellekrage
Black Scimitarbill - (Rhinopomastus aterrimus) - Sort Seglhærfugl
Long-crested EagleHoopoe - (Upupidae) - Hærfugl
Vieillot’s Barbet - (Lybius vieilloti) - Gulgumpet Tandskægfugl
Lesser Honeyguide - (Indicator minor) - Gråbrystet Honninggøg
Greater Honeyguide - (Indicator indicator) - Sortstrubet honninggøg
Chestnut-backed Sparrow Lark - (Eremopterix leucotis) - Hvidøret Lærke
Leaflove (Pyrrhurus scandens) - Rusthalet Bulbul
Grey-backed Camaroptera - (Camaroptera brevicaudata) - Grønvinget Skovsanger
Pygmy Sunbird - (Hedydipna platura) - Lille Solfugl
Black-crowned Tchagra - (Tchagra senegalus) - Krattornskade
Brubru - (Nilaus afer) - Nilaus
African Golden Oriole - (Oriolus auratus) - Sortmasket Pirol
Bush Petronia - (Gymnoris dentata) - Lille Stenspurv
Red-billed Quelea - (Quelea quelea) - Blodnæbsvæver
Grasshopper BuzzardLavender Waxbill - (Estrilda caerulescens) - Rødhalet Astrild
Yellow-fronted Canary - (Crithagra mozambica) - Mozambiquesisken
(28 arter)

12. December. Tendaba
Grasshopper Buzzard - (Butastur rufipennis) - Græshoppevåge
Helmeted Guinefowl - (Numida meleagris) - Perlehøne
Black-headed Lapwing - (Vanellus tectus) - Sorttoppet Vibe
African Collared Dove - (Streptopelia roseogrisea) - Skoggerdue
African Cuckoo - (Cuculus gularis) - Afrikansk Gøg
Pallid Swift - (Apus pallidus) - Gråsejler
Common Swift - (Apus apus) - Mursejler
Striped Kingfisher - (Halcyon chelicuti) - Stribet Isfugl
Abyssinian Ground Hornbill - (Bucorvus abyssinicus) - Abessinsk Hornravn
African CuckooBrown-backed Woodpecker - (Dendropicos obsoletus) - Brunrygget Spætte
Common House Martin - (Delichon urbicum) - Bysvale
White-shouldered Black Tit - (Melaniparus guineensis) - Hvidskuldret Sodmejse
Viteline Masked Weaver - (Ploceus vitellinus) - Blommegul Maskevæver
Cut-throat Finch - (Amadina fasciata) - Båndfinke
(14 arter)

13. december. Tendaba
Great White Pelican - (Pelecanus onocrotalus) - Hvid Pelikan
White-backed Night Heron - (Gorsachius leuconotus) - Hvidrygget Nathejre
Yellow-billed Stork - (Mycteria ibis) - Afrikansk Skovstork
Montagu’s Harrier - (Circus pygargus) - Hedehøg
Bateleur - (Terathopius ecaudatus) - Gøglerørn
Wahlberg’s Eagle (Mogens) - (Hieraaetus wahlbergi) - Savanneørn
BateleurWhite-throated Bee-eater - (Merops albicollis) - Hvidstrubet Biæder
African Pied Hornbill - (Lophoceros fasciatus) - Broget Toko
Red-rumped Swallow - (Cecropis daurica) - Rødrygget Svale
Mosque Swallow - (Cecropis senegalensis) - Savannesvale
Brown Sunbird - (Anthreptes gabonicus) - Gråbrun Solfugl
(11 arter)

14. december Kotu område
Ingen nye arter.

15. december. Abuko - Turejeng
Green Turaco (Brian) - (Tauraco persa) - Grøntoppet Turako
Klas’s Cuckoo - (Chrysococcyx klaas) - Hvidbuget Smaragdgøg
Crested Lark - (Galerida cristata) - Toplærke
Fanti Saw-wing - (Psalidoprocne obscura) - Fantiskovsvale
Mosque SwallowCommon Rock Thrush - (Monticola saxatilis) - Stendrossel
Senegal Eremomela - (Eremomela pusilla) - Vestafrikansk Eremomela
Singing Cisticola - (Cisticola cantans) - Sangcisticola
Northern Puffback - (Dryoscopus gambensis) - Kvastryg
Chestnut-bellied Starling - (Lamprotornis pulcher) - Brunbuget Glansstær
African Silverbill - (Euodice cantans) - Afrikansk Sølvnæb
(10 arter)

16. december Kotu Bridge
Ingen nye arter.

229 arter I alt.

Rapport :
Brian C. Skræm