_M6A2720Siden 4. maj har der været set Amerikansk Pibeand i Ulvedybet. Den har mørkt gråt hoved med en grøn maske. Den ses mellem den første og anden vigeplads fra fugletårnet på dæmningen og kommer gerne ret tæt på vejen, Var på besøg der 6 og 8. maj og set rigtig fint begge gange. Den opholder sig sammen med en Pibeand hun. I øvrigt prøvede jeg 8. maj at genfinde Lille Gulben men den var lige fløjet længere væk og blev ikke genfundet af nogen denne dag. Derimod så jeg 5 Pomeransfugle ved Ølands Vejle tæt på vejen ned til Pumpestationen.