MellemflagspætteFor tiden er der Mellemflagspætte ved Gråsten Dyrehave / Slotspark. Fuglen eller snarere fuglene skal efter sigende have været i området siden november 2016 og skulle i 2018 have haft 3 unger, Jeg så dog kun en af fuglene da jeg var på besøg her i området. Turen var planlagt til følgende. Først Mellemflagspætte i Gråsten, Kirkeugle i Føvling, Kohejre ved Filsø og så til slut Halsbåndtroldand ved Skjern Enge. Så afgang klokken 6 og ankomst ved Gråsten Slot 9.30. Her var Mellemflagspætten lige blevet set men var nu væk. Så i gang med at søge. 10.32 blev den meldt ud, men da jeg 5 minutter senere nåede derhen var den væk igen, de havde stået og fotograferet og kigget og først meldt den ud 20 minutter efter. Nå men nu skulle den store tålmodighed på prøve og var lige ved at opgive. Så faldt jeg i snak med en der skulle til Svalbard i juni, sjovt nok kunne jeg så oplyse ham det skal jeg også, så ham møder jeg igen. Men nu blev den igen meldt ud tæt ved Gråsten Slot så af sted det gik, og denne gang fik jeg den set fint og også taget nogle dokumentations foto af den, og havde egentlig stillet mig tilfreds med det for skulle jo gerne nå flere fugle. Så tilbage til bilen og tjekke tid til Kohejren. Her ville jeg først kunne være 16.45 så det opgav jeg og besluttede mig for at gå tilbage og se efter Mellemflagspætten igen. Efter at have gået området igennem ville jeg så kigge en masse ænder efter og pludselig kom spætten og satte sig tæt ved. Så her fik jeg nogle brugbare billeder af den. Men den første plan holdt ikke. Men et spændende sted som jeg helt sikkert vil besøge igen en gang.