GåsegribDer blev i fredags meldt om 34 Gåsegribbe over Voldsted. Senere blev de set over Aalborg og de trak henover Bilka for at gå til rest i Dall Hede syd for Aalborg. Gåsegrib er kun set i Danmark 6 gange tidligere af enkelte individer, så en stor flok var ikke mindre end en sensation.  Jeg stod tidligt op for at se dem, var der kl. 5 og frem til middagstid. Først var de meget rolige. Enkelte tog en lille runde for derefter at slå sig ned igen. Der blev set 19 fra Svalebakkevej. I et træ havde vi 6 og ellers sad de spredt ud omkring. Kl. 10.20 begyndte de i små flokke at flyve rundt, for derefter at skrue sig op. I starten så vi omkring 20 der kort efter blev til 24 der langsomt trak sydover i en skrue. 11.25 så jeg yderligere 2 stk. der skruede sig op, de blev set fra Poulstrup Kalkværk. Det var en utrolig oplevelse der blev afsluttet med et eldorado af Gåsegribbe. Det var hele den lange dag værd og i god stemning med andre fugleinteresserede.