Hvidskægget SangerFor tiden er der en Hvidskægget Sanger, Batterivej i Skagen. Det er en flot sanger der har mistet sin hale men på trods af det ser ud til at klare sig fint. Den fouragerer på begge sider af asfaltvejen omkring nr. 14. Derudover har der været rigtig godt med fugle i Skagen. Der har på en dag været set op til 70 Fiskeørne. Den dag jeg var her den 26. april så jeg 10 over Nedermose samt 2 Kongeørne. Der kom melding om Dværgørn også. Jeg så den inde over Skagen by på lang afstand og tog opstilling ved Poul Eg Camping. Her kom de 2 Kongeørne igen, men jeg så ikke Dværgørnen. Der kom nu melding om at ørnene var gået ned syd for Flagbakken, så jeg kørte hjem. Det skulle jeg så ikke have gjort, da jeg kan se at en jeg talte med samme sted efterfølgende har fået billeder af Dværgfalken. Men en dejlig fugletid der er forude.