Efter et tip fra en arbejdskollega der havde set en ugle i Frederikshavn da han var ude at gå tur med familien, måtte jeg lige ud i området og se om jeg kunne genfinde den. I området kunne jeg høre Skovskader der skræppede kraftigt op og gik efter lyden. Ganske rigtigt fjøj de rundt og prøvede på at jage en ugle væk. De var helt inde ved uglen der sad og nappede efter dem. Uglen blev siddende og jeg holdt den under observation i rimelig lang tid. Pludselig begyndte den at give nogle lyde fra sig og nu var der andre fugle der svarede, Så jeg kiggede mig lidt omkring og fandt en unge i et træ. og fra et andet træ fløj der en et stykke væk som jeg ikke kunne genfinde. Den første ugle sad stadig samme sted. Så der er mindst 2 voksne ugler og en unge i området. Den voksne ugle her virker meget grå i forhold til en tidligere Natugle jeg har fundet. Men med de sorte øjne og de lyse striber i panden er der jo ikke så meget at forveksle den med. Der er kun Slagugle at forveksle den med.
For tiden er der Hvidøjet And i den lille sø der ligger ved Øster Kjulvej, en sidevej ned mod Kjul Strand. Det er et par der har taget ophold her. Efter sigende skulle det blot være indived nr. 59 og 60 i Danmark så det har været et stort tilløbsstykke her. Det opfordres til at blive ude på vejen ved besøg for ikke at skræmme dem væk. Herudover er det blevet til en tur til Ulvedybet hvor det vrimlede med Temmicksryler. de er ikke større end dværgryle og er godt camufleret. Skestork var der 14 af mens jeg var her, og nogle kom rimeligt tæt på.
Så fik jeg endelig besøgt Stor Hornugle i Kongerslev. Uglen her har været et stort tilløbsstykke igennem flere år. og der var da også andre ude og kigge, mens jeg var der. Ellers har det været en helt forrygende ugleuge. På blot 5 dage har jeg set ugler 4 af dagene og det er blevet til 3 forskellige arter. Og mig der ellers aldrig tidligere har set ugler i den danske natur. Derudover har jeg haft besøgt Skagen hvor jeg fik billed af en tilsyneladende forholdsvis sjælden Gul Vipstjert der er næsten helt sort i hovedet, Den er endnu ikke lagt ud her på siden. Isfuglene i Støvring yngler stadig, og fuglene flyver ivrigt frem og tilbage. Som regel er der nu fisk i munden inden de smutter ind i reden. Mon ikke snart ungerne skal ud.
Det blev igen 2. maj til en rovfugletur til Skagen. Som sædvanlig gik jeg en tur igennem Ellekrattet. Her var der ikke noget at se. Derefter gik jeg ud til Verdens Ende. Alt i alt en god dag med en hel del fugle. Heriblandt 2 Sorte Glenter, 6 Rød Glenter, Hedehøg, 4 Fiskeørn og 1 Steppehøg. Desværre var de fleste alt for langt væk til at kunne tage billeder. På vej hjem kørte jeg forbi Jerup Strand, hvor jeg igen fandt Mosehornuglen og fik fine billeder. På stranden mødte jeg et ægtepar der også var kommet for at se på ugler. De fortalte at der var en natugle i Frederikshavn. Så den blev fundet her i dag. Kan egentlig godt forstå at man ikke bare såden lige finder dem. De er godt nok godt camufleret.
Efter at have været på jagt efter Mosehornugle på Jerup Strand, lykkedes det endelig. Så Jubiiiii. Min første ugle. Kom 2 gange fint ind over klitterne ved P.Pladsen og ellers furagerede den langt ude over markerne mod nord.