Sortstrubet DrosselSiden 29. december har der været observeret Sortstrubet Drossel i indhegningen ved nogle heste øst for Lund Fjordvej i Vejlerne. Vejret var godt nok ikke for godt, der var en del diset og totalt overskyet. Da jeg kom derop var den meget let at finde. Der var 3 ornitologer fra Schweiz og en del flere hvor scopene alle pegede ind i hestefolden. Så det var med at finde nogle huller i læbæltet for at få nogle billeder. Drosselen gik fint rundt på marken og gnaskede løs af regnorme. En gang imellem fløj den ind i et krat, blev der et par minutter og kom så ud igen. Pga. det dårlige vejr som giver en kombination af høj ISO og lav lukketid blev det ikke til de bedste fotos, men nogle er da helt OK omstændighederne taget i betraktning.