Så blev der igen en weekend med fugleture, denne gang til Hirtshals. Lørdag var overskyet, men da jeg alligevel skulle til Hjørring tog jeg en tur forbi Hirtshals. Her var der Hvidvingede måger og jeg så også rødstrubet lom, det nærmeste jeg har har været dem. På havnen mødte jeg Lars Pedersen og han ville gerne udpege varianten Kumlieni af Hvidvinget måge. Tak til ham, jeg har dog ikke turdet at skrive at det er den variant der er på nogen af billederne da jeg ikke er helt skråsikker. Også Søndag blev det til en Hirtshals tur. Der var dejlig solskind, tøvejr, så hvad kunne man næsten forlange mere. På havnen var der mindst 5 hvidvingede måger. I yderhavnen fandt jeg yderlige 2, men det kunne være gengangere. Der blev skudt en hel masse billeder, og der var også en enkelt Gråmåge.