VandrefalkI dag var jeg først en tur i Lille vildmose. Her så jeg først Rørhøj som fløj tæt ved Ny Høstemarksvej. Den fik jeg en del billeder af. Derefter parkerede jeg på Hegnsvej et par hundrede meter inde. Kort efter kom der 2 fugle der legede med hinanden ude over søerne. Jeg troede først at det var 2 krager, men da de var kommet nærmere kunne jeg se at jeg tog fejl, det var Vandrefalke. Så frem med kameraet, men de var desværre langt ude inden jeg var klar. Kort efter kom der en mere fint svævende vel 150 - 200m fra mig så den blev fotograferet. Derudover fik jeg billeder af Atlingand og Lille Regnspove. Så det var en time hvor der skete noget. Herefter var jeg på besøg hos min mor. Derfra kørte jeg til Store Vildmose der jo ikke ligger langt fra Tylstrup. Her kørte jeg ud af Taffelgårdsvej hvor der var en masse Sjaggere. Inde iblandt dem var der nogle fugle der lignede Solsorte, blot havde de hvide bryster. Det viste sig at være Ringdrossel, derudover så jeg Sumpmejse, Halemejde og Musvåge.