BiæderOmkring 19. juni blev der fundet 8 biædere ved en koloni af digesvaler ved Frederikshavn. 20. juni var jeg på stedet og her holdt vi 4 biler og tog billeder af dem da de ikke var langt fra vejen. De fløj helt uforstyrede omkring men fortrak når der kom nogle får forbi som åbenbart havde en hvileplads lige neden for og kolonien var i deres indhejning. Det var tydeligt at de prøvede at grave sig ind i hullerne som var lavet af Digesvaler, men for det meste fløj de bare rundt eller satte sig i området. Ofte fandt de en bi, sommerfugl eller andet insekt hvorefter de satte sig på en gren og spiste den. Biæderne forsvandt igen efter et par uger og der har været mange gisninger på hvorfor. Var der for mange besøgende, var det fårene, kunne de ikke grave i den hårde jord eller var der ikke mad nok. Et er sikkert. De var alt for sent ude til at kunne yngle i år da biæder normalt begynder midt i maj dermed. Men fantastisk at kunne observere dem her og jeg nåede at besøge dem et par gange.