I går var jeg i Hanstholm for at se om jeg kunne finde Ørkenstenpikker. Det kunne jeg ikke. I stedet kørte jeg til Hanstholm Havn for at se på Islom. Her var der 2. Samtidig så jeg 2 Sortstrubet lom hvoraf den ene ikke havde hvid bagflanke. Jeg diskuterede den med en anden fuglekigger på stedet der mente det var ung Sortstrubet Lom. Da jeg kom hjem og så de billeder jeg havde taget af fuglen havde den alle kendetegn på Stillehavslom. For at være helt sikker postede jeg 5 billeder i Feltornitologen på Facebook. Her blev den hurtigt verificeret som Stillehavslom 1K. Så stort tillykke til mig. Herefter er der en del andre der har taget billeder af den, også tidligere, som nu kunne få et fint kryds. Dette er 3. fund i Danmark. Stilehavslom hører normalt hjemme i Alaska, Canada og østlige Sibirien. Fuglen blev sidst set 1. marts 2024.
Stillehavslom i Hanstholm
- Detaljer