Nu er det igen årstid for at komme ud og se på natravne. Selv har jeg besøgt Aalbæk klitplantage hvor man mener at der holder op imod 25 par til. Derfor skal man nu ikke tro at man kan vide sig sikker på at få nogen at se. Men en stor oplevelse kan det være at tage i klitplantagerne efter solnedgang det er her at der er størst chance for at se og høre dem. Forleden i Aalbæk Klitplantage begyndte de at synge ca. ½ time efter solnedgang og jeg så flere af dem flyve rundt. En særlig oplevelse er det når de kommer tæt på. Jeg havde et par der var så tæt på som et par meter og det er en rigtig underlig fornemmelse at disse helt lydløse flyvere kommer på tæt. Og basker de med vingerne så de klapper kan man blive helt forskrækket selv om man godt ved de kan finde på at gøre det. Der er også rigtig mange skovpibere og der blev hørt en enkelt hedelærke.
Natravne i Aalbæk klitplantage
- Detaljer