Udskriv
Visninger: 1883

FlodsangerPirolSilkehejreSelv om det ikke ind til nu har været den bedste sommer, er det alligevel blevet til en del gode fugleoplevelser. Af nye arter som er set og fotograferes er det blevet til Pirol som blev spottet af Rolf Christensen i Skagen, Silkehejre fra Jerup Strand samt Flodsanger der blev set nær Rovfugletårnet i Lille Vildmose. Noget jeg ikke helt forstod var at de fleste observationer af den var på natlyt. De gange jeg så og hørte den var midt på dagen hvor den også sang på livet løs. Jeg har også lysoptagelse af fuglen. Af andre arter er det blevet til Engsnarre som blev hørt på ned til et par meters afstand overfor P-Pladsen til Østerådalen på Indkildevej i Aalborg. Jeg kunne se at græsset bevægede sig i grøftekanten og den sang vel 10 gange i den halve time jeg var der, men jeg så den ikke. Vagtel har jeg også hørt. På en weekend blev det til 3 observationer af den. Så tæt på som i Hørby Ådal, Jerup Strand samt Blæsbjergvej. Men den fugl som jeg ærgrer mig mest over er Sardinsk Sanger som blev set i Skagen. Mens den var der så jeg den 5 gange men kunne ikke finde den gennem søgeren på fotografiapperatet, og jeg var ved at blive helt panist da der på et tidspunkt blev fotograferet løs på begge sider af hvor jeg stod. Nå, men jeg må så glæde mig over at jeg i det mindste så fuglen.