Hvidbrystet PræstekraveI nogle dage har der nu været set Hvidbrystet Præstekrave på Jerup Strand. Den har mest været i området lige nedenfor nedkørselen til stranden. Den har været omkring 400 m på hver sin side af Jerup Å's udløb. Den blev meldt ud første gang 25. maj hvor jeg var deroppe første gang. Her var den meldt ud nord for åen så jeg havde ikke fået mine støvler med, og selvfølgelig var den jo så på den anden side af åen omkring 400 meter på den anden side. Så af med sko og så brætte bukserne op. Der var en del andre fuglekiggere derude. Bla. så jeg Klaus Malling Olsen køre derfra da jeg kom og Knud Pedersen spottede den for mig i området hvor den sidst var blevet set af nogle andre da jeg kom derud. Dagen efter havde jeg støvler med og jeg havde fuglen lige ved nedkørselen og i hele perioden stort set helt alene. Mogens Neergård og Morten Christensen ankom da jeg stort set var på vej Hjem. Da der havde været set Hvidskægget sanger tidligere i Skagen kørte vi derop. I området hvor den var set. så jeg den meget kort i omkring 5 sekunder i kikkert. Jeg fortalte de andre at jeg havde den og skyndte mig at tage billeder, men fuglen hoppede ned i buskadset og jeg havde kun 1 billede med en halespids, ØV. Fuglen så vi ikke igen.