Dagens tur til Lille Vildmose og Tofte Sø. Ved Tofte Så oplevede jeg et drama med Knopsvane. Der var en Knopsvane der blev jagtet af en anden. Først landede den jagende oven på den enden med fuld kraft for derefter at tage fat i nakken og prøve på at holde hovedet nede under vand. Først troede jeg at det drejede sig om en parring, men den angribendes adfærd var meget voldsom. Den jagende kom fri, hvorefter den kravlede op på land. Her blev den jaget igen ved at den ondskabsfulde trykkede den ned ved at sætte sig op på ryggen hvorefter den bed den underliggende i halsen og hakkede den i hovedet i flere minutter. Herefter kom en svane mere til som gik op på land. Det så ud som om det var den ondes mage, for den stoppede med at hakke den underliggende i hovedet og de fulgtes ad ud i søen og ud midtpå. Da den jagede efter 10 minutter kravlede ud i søen igen kom den onde ræsende igen og jagede den om på den anden side af søen. Ellers så jeg på slanger og fandt begge arter samlet ved det nedlagte fugletårn. Inden for en meter havde jeg både Stålorm, snog og hugorm. Ellers vrimler det med Rørhøge i mosen. De er bare alle steder og jeg vil tro at der er mindst 10 par derude. Det lykkedes mig også at få Rørdrummen at se. Det er utroligt at så stor en fugl kan gemme sig så godt. men det var en kold og dejlig tur i mosen hvor nu også svalerne er ankommet, alle 3 arter blev set.