RovterneSå blev det igen til en tur til Vejlerne. Det var egentlig ikke den store forventning jeg havde da jeg kørte hjemmefra. Først ankom jeg til Infocenteret. Her var der omkring 45 Skestorke, nogle Hvidklire og Dobbeltbekkasiner. Herfra kørte jeg til P-pladsen lidt syd herfor. Her fik jeg øje på 2 Rovterner, ny art,  som jeg straks meldte ud på Bird Alarm. De sad jer sammen med en lille flok måger. Herudover var der en Strandhjejle og en del Stor Præstekrave. Efter en times tid fortsatte jeg til Kærup skjulet. Her var det mest spændende nogle store fisk der var i vandet. Dog så jeg da 6 Skægmejser alle juvinile der kravlede rundt langt nede i rørskoven og ikke var fotogene. Herefter gik turen til Bulbjerg for at se om der var noget spændende her. Som sædvanlig var der Ride kolonien at kigge på og ikke noget usædvanligt herudover. Så fortsatte turen til Hovsør Dæmningen. Her kom jeg rimeligt tæt på Fiskehejre. Næste stop var Tømmerby Fjord Tårnet. Herfra fik jeg øje på 2 Sølvhejrer som jeg også meldte ud på Bird alarm. Der kom dog ingen i den næste times tid for at se dem, men der har jo også været en del af dem i år. På Inden turen gik hjemad, kørte jeg igen ind til Infocenteret. hvor Skestorke og Dobbeltbekkasiner nu var kommet tæt på. Så det jeg troede blev en tam tur viste sig at flive en rigtig god oplevelse.