Udskriv
Visninger: 920

I dag var jeg efter endt kursus i Skrydstrup et smut forbi Kongens Mose og Draved Skov. Først gik jeg ned til Kongens Mose, hvor der er et fugletårn. Herfra var der en fin udsigt ud over mosen. Der var masser af ænder og gæs og på den anden side var der en flok traner, men desværre ikke inden for fotoafstand. Herefter gik jeg rundt i Draved Skov i et par timer. Her skulle være både Lille, Grøn- og Sortspætte. Jeg så desværre ikke nogen af dem og heller ingen kald fra dem. De eneste spætter jeg så var 2 Stor Flagspætte. Ellers var der masser af mejser og spurve. Men der bleb på turen kun taget 5 billeder hvilket jeg synes var meget skuffende. Men et meget fint områder der sikkert skal besøges igen. På vej tilbage derfra mødte jeg en fuglekigger der godt ville fortælle hvor sådan cirka Sortspætterne var. Men jeg var ved at være træt efter 3 timers vandren og der var lang vej hjem. Så det må blive en anden gang.