VendehalsIgen var jeg en tur i Skagen. Turen begyndte ved Gyvelstien for om jeg kunne genfinde den Hvidhalsede Fluesnapper, hvilket ikke lykkedes. Der er dog stadig en del Broget Fluesnapper der, så mindst 3. Et område med rigtig mange småfugle. Herefter tog jeg ned i Nedermose, hvor jeg satte mig på bænken mellem søerne. Her var dog ikke noget særligt, der var ikke mange rovfugle i luften. Da jeg ville gå fløj der en fugl ind i noget krat ved søen. Her så jeg et kort glimt af en Vendehals. Herefter gennemgik jeg krattet og genfandt den 3 gange. Sidste gang sad den stille så længe at jeg kunne fokusere på den manuelt igennem krattet. Jeg meldte den ud på Bird Alarm og 3 som var på vej ud i mosen nåede lige at få beskeden og 1 minut efter så de den. Jeg genfandt den ikke igen. Der blev tidligere på dagen set en anden mellem radarstationen og Ellekrattet.