SkrubtudseSøndag gik turen til Skagen på for mit vedkommende årets første rovfugletur. Så tidligt op kl. 05.00 og så af sted. Håbet var at se Steppehøg. Første stop var Nordstrand hvor jeg var et par timer uden at have set ret meget. Der var et par blå Kærhøge samt lidt Spurvehøge. Men da jeg frøs meget selv om jeg var klædt rimeligt på, tog jeg ned til Nedre Mose. Mens jeg var der kom der selvfølgelig en Steppehøg som jeg ikke fik set, ØV. Nå, men der var da fuld musik i Skrubtudserne dernede, så dem fik jeg da set lidt på. Hersfter gik jeg forbi radarstationen ud gennem Ellekrattet og videre ud til Verdens Ende hvor jeg hilste på Rolf Christensen. Her var der heller ikke noget særligt, så samme vej retur og igen ud i Nedre Mose hvor jeg blev igen i en times tid. På vej tilbage dertil så jeg for øvrigt 3 hugorme. Dagens høst blev en del Spurvehøge, vel omkring 100 musvåger blandet med enkelte Fjeldvåger samt 3 Røde Glenter.